Generalforsamling 2026

Beretning Skjern-Tarm Musikforening for musikåret 2025
– aflagt ved generalforsamling den 4. februar 2026

Jeg har det med at bekymre mig på forhånd (ellers kan man jo gå glip af en bekymring, som viser sig ubegrundet!) men forud for hvert nyt koncertår, ja, faktisk hver koncert, melder der sig en vis bekymring og nervøsitet:
Hvordan mon det kommer til at gå? Kommer der tilhørere nok, lever kunstnerne op til det, vi har forventet og stillet publikum i udsigt, virker publikum glade og tilfredse, når de forlader en koncert? Og synes vi selv – og andre – at den kunstneriske kvalitet har været tilfredsstillende? Naturligt nok ønsker vi ved hver koncert at præsentere kunstnere af høj klasse, men på den anden side sætter økonomien jo begrænsninger på vore kunstneriske ambitioner.

I en beretning om koncertåret 2025 kan det være svært at bevare pessimismen.
Vi tilrettelagde koncertprogrammet med bevidstheden om, at vi med det højeste musikbudget i foreningens historie løb en betydelig økonomisk risiko og sandsynligvis ville slutte året med et anseligt underskud. Sådan gik det ikke. Vores trofaste publikum kvitterede, og kunstnerne leverede. Vi er endt med et beskedent underskud i regnskabet, som Mogens vil redegøre for senere. Det skyldes, at antallet af abonnenter nåede op på hele 111, og samtidig blev der solgt mange løssalgsbilletter. Naturligvis flest til de traditionelle trækplastre, nytårs-, jazz- og julekoncerterne, men alle syv koncerter trak godt: I gennemsnit var vi 138 publikummer, og kun en enkelt koncert havde under 100 stole besat, nemlig 89.

Det er naturligvis særdeles tilfredsstillende for os som bestyrelse at mærke den store publikumsopbakning. Det tyder på, at vi gør noget rigtigt og har formået at tilrettelægge et koncertprogram med en bred appel – og vi takker ydmygt for tilliden. Det er glædeligt, at hundredvis af egnens borgere møder op for at opleve klassisk musik (og det der ligner). Og meget tilfredsstillende for kunstnerne, at de møder et så talstærkt, men også medlevende, disciplineret og lydhørt publikum. Det giver de ofte udtryk for, og det er måske en væsentlig årsag til, at de gerne kommer igen, og at flere af dem er parat til at tage den lange vej fra hovedstaden for at spille halvanden times tid i Vestjylland.

I rusen over en sæson, hvor der blev sat flere rekorder, kunne man blive fristet til at gå efter at forfølge succesen, tilrettelægge en koncertrække med lutter kendte kunstnere og måske et musikrepertoire med vægt på det folkelige og populære, noget som det brede publikum på forhånd kender og elsker. Men mon ikke vi er enige om, at vi ikke ensidigt skal gå efter rekordhøje publikumstal? Det er stadig en betydningsfuld mission for os også at tilbyde koncerter med ukendte kunstnere, unge solister, spændende og utraditionelle konstellationer og instrumenter – musik, som man ellers skal rejse ganske langt for at opleve. Vores publikum har løbende vist, at de køber ind på vores programlægning og med åbent og interesseret sind møder op til mindre kendte kunstnere og komponister – og accepterer, når vi en gang imellem ikke rammer plet i forhold til deres smag eller præference.

Et tilbageblik på årets koncerter viser, at vi også i 2025 fik bundet en spændende og varieret musikalsk buket.
Ved nytårskoncerten stiftede vi for første gang bekendtskab med Marselis Solisterne – og hvilket bekendtskab blev det ikke! De seks seriøse, klassiske musikere, forankret i Aarhus Symfoniorkester og til koncerten forstærket med jazzvokalisten Mads Mathias, leverede et musikalsk festfyrværkeri med medrivende arrangementer af vidt forskellige komponister som Piazzolla, Debussy, Sibelius, Fritz Kreisler, Frank Sinatra og til slut ”Champagnegaloppen”. Det var på samme tid klassisk og moderne, traditionsrespektfuldt og fandenivoldsk, festligt og underholdende – og faldt tydeligvis i det rekordhøje publikums smag. Mon ikke et snarligt genbesøg kommer på tale?
Genbesøg, og bestemt et meget glædeligt et af slagsen, var der tale om ved den næste koncert, hvor den skandinaviske klasseduo, Andres Brantelid og Christian Ihle Hadland, præsenterede et program med sonater af Beethoven samt ekstranummer af Sjostakovitj. De var i topform og spillede med stor udtryksfuldhed, musikalsk og kropsligt, og med perfekt sammenspil og præcision.
Vi fortsatte med at ride på en publikumsmæssig succesbølge ved jazzkoncerten i marts. Bandet, PS Swingband, levede op til sit navn: Det svingede, og den rutinerede kvartet tog frokostgæsterne med på en tempofyldt og underholdende tidsrejse tilbage til jazzens gyldne år med musik af blandt andet Stephan Grappelli, Django Reinhardt, Nat King Cole og danske Svend Asmussen, hvor især Esben Kjærs soloer på violin faldt i publikums smag.
Forårssæsonen blev rundet af med en instrumentkonstellation og et repertoire, vi ikke tidligere har vovet at præsentere publikum for: musik fra renæssancen og barokken, spillet på to typer lut og en kurvfuld blokfløjter. Historisk musik fra Italien, Frankrig og Irland med et moderne twist og med planter og lysende kerter omkring scenen. Kombineret med Duo al Dentes formidling og smittende spilleglæde blev det en atmosfærefyldt og spændende eftermiddag for det overraskende talstærke publikum.
Efterårets første koncert var set frem til med store forventninger, og vi – og publikum – blev bestemt ikke skuffet! Lodestar, en international trio med en englænder på violin, en nordmand på hardangerfele og en svensker på nyckelharpa, formeligt tryllebandt Kramp Scenen med en forrygende og varieret koncert med musik af Lully, Johan Sebastian Bach og Couperin i spændende arrangementer, men også egne kompositioner i den nordiske folkemusiktradition. Barok mødte her folkemusikken, Bach mødte Norden, og de traditionelle, nordiske strengeinstrumenter fandt sammen med den klassiske violin i flot samspil, som demonstrerede instrumenternes muligheder og musikernes ypperlige kunnen. Intet under, at Lodestar har begejstret publikum og anmeldere i hele Europa.
Efter en vellykket og velbesøgt orgelkoncert for to år siden havde vi igen valgt at sætte en sådan på programmet i år, denne gang med den prisbelønnede organist Søren Christian Vestergaard med lokale rødder og mezzosopranen Rikke Lender. Programmet i Skjern Kirke omfattede ældre værker af Bach, Mendelssohn og Lange-Müller, men også mere nutidig kirkemusik. Det var en koncert med energi, intensitet og flot teknik, og den tiltrak igen et stort publikum, men samtidig registrerede vi, at ikke alle var enige i relevansen af en orgelkoncert og så med fællessalmer.
Julen blev atter sunget ind i en fuld Tarm Kirke, i år med Skt. Clemens Drengekor fra Aarhus Domkirke. En sen aflysning truede, da korets sædvanlige korleder, Brian Stenger Poulsen, blev ramt af sygdom, men heldigvis trådte en dirigentvikar til. Repertoiret skiftede mellem danske og engelske julesange samt en enkelt tysk, afvekslende med fællessalmer. Koncerten gav en række af korets unge sangere med spæde stemmer lejlighed til at prøve kræfter med soloer, men julestemningen i kirkerummet og de kormæssige højdepunkter blev nået, når det samlede kor istemte engelske julesange, den kendte hymne ”Halleluja” samt uddraget fra Händels oratorium ”Messias”.

I september stod musikforeningen som praktisk arrangør af en ekstrakoncert i forhold til vores årsprogram. Den var led i en stor, landsdækkende koncertrække og tilknyttede aktiviteter i anledning af 80-året for Danmarks befrielse, hvor tusindvis af flygtninge søgte tilflugt i Danmark for at undslippe krigens rædsler. Jens Rossel fra Arbejdsgruppen Gunnar Berg var initiativtager, og vi gik ind i samarbejdet af sympati for ideen bag det. Jens Rossels idealisme var stor, hans ildhu ligeså, men det viste sig at være en stor udfordring for ham at tilvejebringe det økonomiske fundament for det ambitiøse projekt. Trods betænkeligheder og bump på vejen valgte vi at leve op til vores tilsagn og løse vores del af opgaven. Koncerten blev musikalsk en stor oplevelse med en ung, lovende pianist, David Ramirez, som havde fortjent et større publikum. Pressedækningen var fin, vi høstede anerkendelse for vores rolle og havde et godt samarbejde med såvel Jens Rossel som Røde Kors i Skjern og Tarm. Musikforeningen sikrede sig ikke at have nogen økonomisk risiko, og vi fik kontakt med nogle nye koncertgæster. Så hvis muligheden viser sig, og indholdet og grundlaget er i overensstemmelse med vores formål, er vi åbne for lignende samarbejdsarrangementer fremover.

2025 blev således et flot og særdeles tilfredsstillende musikforeningsår med stor musikalsk spændvidde, en række spændende og markante koncerter, som har tiltrukket et stort, seriøst lyttende og meget anerkendende publikum.
Tak til vores trofaste publikum for den massive opbakning til vore arrangementer.
Tak for økonomisk støtte til Statens Kunstfond, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkjøbing Landbobank, Skjern Bank og VGT’s Venner – uden jeres støtte ville vi ikke kunne trække musik på højt niveau til vores område.
Tak til Tarm Kirke for det mangeårige og fortsatte samarbejde om julekoncerten og til Skjern Kirke for samarbejdet omkring orgelkoncerten. Tak til Vestjysk Gymnasium Tarm og Ringkøbing-Skjern Kulturcenter for ”husly” og god service. Tak til lokalpressen, og her specielt Skjern-Tarm Ugeblad, til Radio Ådalen, til Skjern Update samt lokale Facebookgrupper for bevågenhed og hjælp til at nå ud til offentligheden.
Og ikke mindst tak til mine kolleger i bestyrelsen for godt arbejde og samarbejde i årets løb. Vi kender efterhånden hinandens roller og ressourcer og formår at afvikle velfungerende koncerter uden et hav af møder.

Sæson 2026 tegner også lovende, og vi er kommet godt i gang. Der er jo ingen garanti for, at vi når samme højder som i 2025 – men mindre kan også gøre det!

Frede Haukrogh
formand